Ny udgivelse om kunsten i Aars

  retur
"Aars på kunstens verdenskort" er titlen på en meget læseværdig publikation, som netop er udkommet på Vesthimmerlands Museum. 

Forfatteren er tidligere borgmester Per Nørgaard, der beretter om kunstens indtog i 1960'ernes stationsby Aars og byens succesfulde arbejde med at tiltrække verdenskunst i de efterfølgende årtier. Nørgaard har som tidsvidne fulgt udviklingen gennem årene og selv bidraget til den. En væsentlig del af fortællingen omhandler det unikke samarbejde med Per Kirkeby, der kastede sin kærlighed på byen Aars. 

Hæftet er på 28 sider, rigt illustreret og giver værdifuld baggrundsviden om byens kunstneriske forvandling. Prisen er 75 kroner, og udgivelsen kan købes i museumsbutikken.